23948sdkhjf

Patientforeninger kritiseres for urealistiske skræktal

Færre end forventet vil lide og eventuelt dø af folkesygdomme, som diabetes, demens og kol.
En håndfuld patientforeninger puster alarmerende budskaber op for at få flere støttekroner.

Sådan lyder kritikken fra flere kanter i Jyllands-Posten søndag.

- Det er uetisk at puste tallene op, og man gør det for at få en større del af kagen.

- Der mangler solidaritet mellem patientforeningerne - de psykiatriske lidelser forfordeles, mens stærke patientforeninger løber med millionerne, siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, til avisen.

Jyllands-Posten skriver, at Diabetesforeningen så sent som i 2015 - forud for en ny national diabeteshandleplan - sagde, at cirka 750.000 danskere havde diabetesforstadier. 200.000 havde uopdaget diabetes, og 800.000 i 2030 ville have sygdommen.

Men ifølge forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen, der taler på baggrund af et nyt diabetesregister, skal alle tallene mere end halveres.

Også på demensområdet har patient- og interesseorganisationer meldt høje patienttal ud, som flere aldersforskere nedjusterer, lyder det.

Diabetesforeningen har nu nedjusteret en række af tallene på hjemmesiden, og Alzheimerforeningen offentliggør nu både et pessimistisk og et optimistisk fremtidsscenarie for sygdommens udbredelse.

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er meget kritisk over for foreningernes langsigtede og usikre prognoser.

- Det er kun godt, at de mest mørke spådomme ikke går i opfyldelse, men det er en bekymrende tendens, at patientforeninger, kommuner og regioner skruer tallene op. En faretruende udvikling inden for deres område er lig med flere penge, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083